Lægemiddelstyrelsen hører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Lægemiddelstyrelsen administrerer lovgivningen om lægemidler, medicintilskud, apoteker, medicinsk udstyr og euforiserende stoffer. Lægemiddelstyrelsen arbejder på at sikre kvaliteten af lægemidler der anvendes i Danmark.
Apotekerne ejet af en privat apoteker, der af Sundhedsministeriet har fået tilladelse til at drive et bestemt apotek. Der er ikke fri etableringsret, da sundhedsministeriet fastsætter hvor i landet der skal være et apotek, og skal give tilladelse hvis en apoteker ønsker at flytte sit apotek.
Apotekerne kan ikke selv fastsætte deres priser på lægemidlerne. De bliver fastsat af Lægemiddelstyrelsen hver 14. dag og listes i lægemiddeltaksten. Priserne fastsættes ved at lægemiddelproducenterne indsender deres priser til Lægemiddelstyrelsen hvorefter der lægges en fast procentsats til. Procentsatsen udgør apotekernes avance.
Avancen forhandles jævnligt mellem Apotekerforeningen og Sundhedsministeriet med udgangspunkt apoternes gennemsnitlige overskud i kroner og ører.
Der er i Danmark åbnet op for at andre butikker som materialister og supermarkeder kan forhandle visse håndkøbslægemidler under betemte betingelser.
- lægemidler
- medicintilskud
- apoteker
- medicinsk udstyr
- euforiserende stoffer
